Klosterporten og Storgade 1

Bygningerne til venstre for det, der i dag er Nordea

I den sydlige ende af Storgade ligger klosterporten. Den var oprindeligt indgang til cistercienserklostret, som blev grundlagt i år 1142. Klostret dannede grundlag for Sorøs opståen. Det var her, byens historie startede.

Klosterporten var oprindeligt hovedindgangen til klostret og kun få fremmede fik adgang til klostret – dog aldrig kvinder. Porten havde derfor en vigtig funktion som kontrolpunkt til det klosterområde, der hele vejen rundt var omgivet af mur.

I 1600-tallet kunne Klosterporten lukkes med to svære egetræsporte, der ikke blot var dekorative, men tjente som værn. Øverst på porten sad en række jernspir. 

Betegnelsen "Sorø Kloster" anvendes indtil slutningen af 1500tallet, hvor Kong Frederik II opretter en skole på området. I 1623 omdanner Christian d. IV skolen til "Det Riderlige Akademi for unge adelsmænd", hvor hans sønner gik. I dag fungerer skolen "Sorø Akademi" som alment gymnasium.

I dag regnes Klosterporten for Danmarks ældste beboede bygning. De ældste dele af den nuværende bygning stammer fra omkring år 1200, og på første sal i porten, bor fortsat en kostinspektor ansat på Sorø Akademi.

I 1883 blev Klosterporten restaureret af J.D. Herholdt efter en undersøgelse af murværk og fundamenter foretaget af Nationalmuseet. Den vestlige fløj blev stort set genopført fra grunden, og de tidligere hvidkalkede fløje blev afrenset, så murværket fremstod med blanke mure. 

På adressen Storgade 1 (mellem Klosterporten og det nuværende Nordea) lå tidligere den såkaldte Trykkergård, hvor Akademiets bogtrykkeri og bogbinderi havde til huse. Senere blev bygningen anvendt af Sorø Spare- og Laanekasse. I 1887 blev trykkeribygningen revet ned og erstattet af et hus mod Storgade samt en sidebygning, indrettet til Akademiets vaskeri og bolig for oldfruen. I dag er bygningen anvendt til beboelse.