Hærvejen
Den gamle Hærvej.
Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn 26. juni 2024 .
Helt tilbage til stenalderen gik folk ad en vej tværs over Sjælland. I bronzealderen kørte folk i studetrukne kærrer. I vikingetiden kørte man med tungt læssede vogne til udskibshavne. Vejen har myldret med folk, vogne, stude og heste. Konger i spidsen for hæren. Munke, syge og tiggere – som der var mange af i middelalderen – alle slags mennesker er kommet ad denne vej.
Hærvejen er kommet fra Lejre over Haraldsted til Sigersted, derfra ind mellem Fjenneslev kirke og Oldengård, fulgt den nuværende vej gennem Fjenneslevmagle, forbi Pasegård og Sasserbro. Herfra fortsatte den i Sejevejen, og herfra ind i Sorø Sønderskov. Ude af skoven igen ved Stenbækhus forbi klyngehusene ved Odinsvej. Længere mod vest gik vejen på sydsiden af Skråbjerg, passerede den nuværende Parnasvej og forsvandt ind i Nyrup Skov ved Rødpælehus, fortsatte over Grøfte og Davidsrød til Slagelse – og ud til Storebæltskysten.
Sydvest for Skråbjerg regner man med, at middelalderens store vejknudepunkt lå. Der drejer vejen fra gennem Topshøj skov til Skælskør, den daværende ”fugleflugtlinje” til Slesvig-Holsten.
På gamle matrikelkort kan man følge den oprindelige Skælskørvej over åen ved Skråbjerg, forbi skovfogedhuset og mod syd gennem Topshøj Skov. Ejendommens ejer kan se, hvor vejen har gået, fordi der her ligger en stribe med mange sten, hvor kornet står tyndt og har en anden farve.
Som bevis på at hærvejen stammer fra oldtiden, finder vi den lange række af oldtidsgrave langs vejene. Langs hærvejen gennem Sorø Kommune har vi Ringdysse ved Sejevej, og Bodedysse mellem Frederiksberg og Lynge. De stammer fra 2.500 f.Kr.
Sorø ligger altså på alfarvej over Sjælland, mellem fortidens oldtidsvej mod syd og nutidens motorvej mod nord – gennemskåret af hovedlandevejen.
Alfarvej – Kongevej – Hærvej
Kong Fr. II planlagde og begyndte bygning af veje beregnet til færdsel for den kongelige husholdning. Kongen og hans store følge af administration rejste fra sted til sted (slot eller herregård) hver sommer. Det var dog ikke veje, som vi kender dem i dag, men ryddede spor eller grusveje, som ikke måtte benyttes af andre. Langs vejene byggedes huse til personer, der sørgede for, at ikke andre end den kongelige husholdning benyttede disse veje. Et af huse, som Chr.IV beordrede bygget i 1640, ligger der endnu, hvor Møllerenden løber ud til Tuel sø (det ligger meget lavt i forhold til i dag). Den først ansatte, hr. Vendelboe, har givet navn til stedet.
Kongens vej fortsatte mod Sorø Smalsø og over Kongebroen, som antagelig blev færdig i 1623.
Indtil da har vejen antagelig gået over Heglinge Bro og op til Pedersborg, antagelig langs søens vestside og ud til Slagelsevej ved ”Stormshuset” nær Haugerup. Derfra videre mod Slagelse/Antvorskov (kongelig bolig på denne tid).
Med enevældens indførelse efter 1660 samledes regeringsførelsen i København og kongens store rejseaktivitet mindskedes. Hermed ophørte vejenes vedligeholdelse og de kunne nu benyttes af alle. De blev grundlaget for de senere hovedveje.
Kongens veje var nogen steder det samme som hærvejen, men ikke altid. Hærvejen havde flere steder sit selvstændige forløb, f.eks. ved Haraldsted. Vi ved også at svenskerne på deres vej mod København i 1650-erne nedbrændte gården Ørnstrup nær Broby.
Der tegner sig dog et par forløb over Sjælland.
Alfarvejen fra Ringsted delte sig mod vest i flere retninger syd om Sorøsøerne. De fulgte terrænet og undgik fugtige steder. Af og til skiftede de forløb.
Fra Ringsted over Sigersted-Alsted, Vester Broby (med Kongsgården), Suserup, Lynge-Eskildstrup (med Kongskilde)- og mod Storebælt.
Fra Ringsted-Fjenneslevmagle-Sasserbro (med Tuel å)-Ørnstrup nord for Lynge-Nyrup skov-Rødeng-Borød Flinterup og mod Vedbysønder.
Sidst i 1700-tallet blev vejnettet ændret med en kørebane i midten og grusvej på begge sider til gående og ridende trafik, samt yderst træer, til at markere vejen og til beskyttelse mod solen.
Se også ”Jul i Sorø” 2007.
Sorø Lokalhistoriske Arkiv 2019.